Spring til indhold
Tilmeld dig

Nyt kørekort

Skal du have kørekort for første gang?

Her får du overblikket: hvornår du må starte, hvad forløbet består af, og hvad der skal være på plads undervejs.

Hvornår må du begynde?

Du må gå i gang med kørekortforløbet tre måneder før du fylder 17 år — altså når du er 16 år og 9 måneder. Teoriprøven kan tidligst aflægges en måned før din 17-års fødselsdag, og den praktiske prøve tidligst på selve dagen.

Er du under 18 år, skal en forælder eller værge skrive under på en samtykkeerklæring. Blanketten kan hentes på vores downloadside sammen med ansøgningen om kørekort.

Det består forløbet af

Et kørekortforløb har tre dele, som kører sideløbende: teorien, den lukkede bane og kørslen i trafikken.

  • Teori: mindst otte gange på holdet, plus det du læser hjemme. Hos os er teorien ubegrænset i 12 måneder.
  • Manøvrebane: 3 lektioner á 45 minutter på lukket bane, tre elever ad gangen. Obligatorisk før du må køre på vej.
  • Kørelektioner: 17 lektioner á 45 minutter i trafikken.
  • Glatbane: 4 lektioner á 45 minutter, hvor du lærer bilen at kende når vejgrebet svigter.
  • Førstehjælp: et færdselsrelateret kursus på 8 timer.

Hvor lang tid tager det?

Regn med omkring tre måneder for et almindeligt forløb. Har du travlt, er Lynpakken tilrettelagt til at være gennemført på tre uger — men så skal kalenderen også kunne rumme det.

Du må højst holde tre måneders pause undervejs. Bliver pausen længere, skal forløbet begyndes forfra, og det er ærgerligt både tids- og pengemæssigt.

Manuelt gear eller automatgear?

Du vælger selv. Tager du prøven i automatgear, får du normalt kode 78 og må kun køre automat. Vil du kunne køre begge dele, kan du tage mindst syv lektioner i manuelt gear og få kode 148 i stedet — så må du køre manuelt, selvom prøven blev kørt i automat.

Se pakker og priser til personbil

Sådan foregår det

Fra første teoritime til kortet i hånden

Et komplet forløb tager omkring tre måneder. Vælger du Lynpakken, er det tilrettelagt som et intensivt forløb på tre uger.

  1. 1

    Tilmelding og teori

    Du vælger et hold og går i gang med teorien med det samme. Du skal mindst otte gange til teori, men du kan følge holdene så mange gange du vil i 12 måneder.

  2. 2

    Manøvrebane

    Den praktiske del begynder på lukket bane med 3 lektioner á 45 minutter. Der er tre elever ad gangen. Banen er obligatorisk — du må ikke køre på vej før den er gennemført.

  3. 3

    Kørelektioner på vej

    Herefter følger 17 kørelektioner á 45 minutter i trafikken. Vi bygger op gradvist, så du hele tiden kører i noget du kan overskue.

  4. 4

    Glatbane

    Undervejs skal du på glatbane med 4 lektioner á 45 minutter, hvor du mærker hvordan bilen opfører sig, når vejgrebet forsvinder.

  5. 5

    Teoriprøve

    Når teorien sidder, bliver du indstillet til teoriprøven. Den kan tidligst aflægges en måned før du fylder 17 år.

  6. 6

    Praktisk prøve

    Til sidst den praktiske prøve, som køres i skolevognen — den bil du har øvet i. Den kan tidligst aflægges den dag du fylder 17 år.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Får du ikke svar på lige præcis dit spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive.

Du må starte forløbet tre måneder før du fylder 17 år — altså når du er 16 år og 9 måneder.

Klar til at få kørekort?

Vælg et hold, der passer din hverdag. Du kan altid ringe først, hvis du er i tvivl om hvilken pakke der passer dig.

Vælg hold til personbil